|
Bekræftede oplægsholdere for Media-on-the-Move 2010
|
|
Herunder kan du løbende holde dig opdateret med, hvilke oplægsholdere der er bekræftet på Media-on-the-Move 2010.
ProgrammetVi har nu fået oplægsholderne på plads og fået sammensat et rigtig godt program, hvis vi selv må have lov at sige det. Programmet er sat op som en folder, men for læsevenlighedens skyld, kan du herunder selv bestemme, om du vil se programmet i en dobbelt- eller enkeltsides udgave. Se enkeltsidet program her Se dobbeltsidet program her
|
KEYNOTE SPEAKER
Martin Stahl, Stahl & Co.
Oplæg: Local Search
Læs mere om Martin Stahl |
| |
Kaj Grønbæk, Århus Universitet
Oplæg: Mobile Urbane Dramaer - lokations-baseret storytelling, hvor byen udgør scenografien
Mobile Urbane Dramaer er et koncept, der er udviklet sammen med Teater Katapult. Ideen er at man kan formidle et interaktivt drama via mobiltelefoner, og koble dramaet til byen eller naturens rum som scenografi. De enkelte scener i drama aktiveres f.eks. via skilte med 2D stregkoder (QR codes, Semacodes) eller evt. GPS. Dramaerne er interaktive i den forstand at brugernes valg eller svar på opgaver/dilemmaer kan ændre ruten og oplevelsen af dramaet. Konceptet kan bruges til turist formidling, udeskoler eller til pervasive games.
Læs mere her og her. |
| |
Ole Nørgaard, partner og salgsdirektør, comePLOT
Oplæg: Relevans og simplicity
Med fokus på ikke at lave mobil marketing for teknologiens skyld, men i stedet kigge på relevansen i at kommunikere med og på det syvende massemedie – vil Ole Nørgaard rette fokus på cases fra ind- og udland og hvordan tjenesterne tilpasses til de forskellige målgrupper.
Hvordan skabes der mediekonvergens mellem mobilen og de andre kanaler? Hvordan skaffer man ekstra trafik til sin hjemmeside/butik/ ved hjælp af mobilen? Præsentationen sluttes af med cases, hvor WAUU effekten nok er større end ROI effekten.
Læs mere her http://www.comeplot.dk.
|
| |
Ole B. Jensen, Professor i byteori ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi, Aalborg Universitet.
Oplæg: Ole er deltager i paneldiskussionen 'Fremtidens mobilitet og mobile medier'.
Ole B. Jensen (f. 1965). BA i administration, MA i sociologi & PhD i planlægning. Professor i byteori ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi. Forskningsinteresser: urban mobilitet og netværksteknologier, performative byrum samt kulturplanlægning og bybranding (se publikationer mm. på http://personprofil.aau.dk/Profil/104214). Stiftende bestyrelsesmedlem i Center for Mobility and Urban Studies (C-MUS), Aalborg Universitet (http://www.c-mus.aau.dk/). |
| |
Anne Marie Kanstrup, Associate Professor, PhD, Aalborg Universitet
Oplæg: MaXi-projektet - IT-services og brugerdrevet innovation
Anne Marie Kanstrup er Ph.d. og lektor i Human Centered Informatics ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet hvor hun forsker i design af IT fra et brugerperspektiv: hvordan designer vi IT som fungerer for dem som skal bruge det og hvordan involverer vi brugere i design processer.
I mere end 10 år har Anne Marie arbejdet med brugerorienteret IT design både i industrien og i en række forskningsprojekter inden for områderne sundhedsinformatik, grøn teknologi, digital forvaltning og mobil e-læring.
Anne Marie vil præsentere resultater fra maXi-projektet (www.maxi-projektet.dk) der siden 2007 har arbejdet med design af IT-services til at støtte diabetikere i deres hverdagsliv baseret på brugerdrevt innovation. |
| |
Morten Aagaard, Aalborg Universitet
Oplæg: HANDS – Helping Autismdiagnosed young People Navigate and Develop Socially
Morten Aagaard er forsknings assistant på AAU institut for kommunikation og ansat på HANDS projektet(3 årigt EU projekt. Et projekt, der baseret på Persuasive Technology, designer mobilt software og istrategier, der påvirker børn med en autismediagnose til øge deres sociale kompetencer.
|
| |
Alice Støvring, viceprojektdirektør, Region Syddanmark
Oplæg: Anvendelse af velfærdsteknologi i nyt sygehusbyggeri
Det er helt afgørende at vi arbejder med vision og strategier for anvendelse af fremtidens velfærdsteknologier i de store sygehusbyggerier. Det vi i dag opfatter som urealistisk enten fordi vi ikke tror på teknologien, mulighederne for at finansiere det vi gerne vil have ikke kan skaffes eller meget andet der får visionerne til at virke drømmeagtige uden grundfæste, vil blive udfordret bla på grund af mangel på humane ressourcer, øgede krav til effektivisering, kvalitet og service.
Alice Støvring er viceprojektdirektør i projektorganisation for Nyt Universitetshospital i Odense, Region Syddanmark. Hun har en Master i Public Administration, mange års ledelseserfaring fra sygehusvæsenet. |
| |
Lars Gramkow Mortensen, BeKTra og Svend Tøfting, Region Nordjylland
Oplæg: IMIKASK – Intelligent mobilitet i Kattegat/Skagerrak ”Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.” Dette er at finde i det danske trafikforlig. For at kunne være med til at opfylde dette, er det vigtigt at trafikselskaberne har de rette forudsætninger for at kunne tiltrække nye kunder. To danske regioner og trafikselskaberne i deres område har derfor indgået et samarbejde med en række tilsvarende svenske regioner og trafikselskaber, om en ansøgning til EU-midler, hvor målet er at skabe disse forudsætninger. Blandt andet er en del af målet, at borgerne via deres mobiltelefon sættes i stand til at bestille, få information om og afregne en rejse med kollektiv trafik, anset om der køres med tog, bus eller flextur. |
| |
Lars Elgaard Thomsen, Nordjyllands Trafikselskab
Oplæg: Infotainment i farten
I juli 2010 vil der blive installeret infotainmentskærme i samtlige af Aalborgs ca. 100 by- og metrobusser. Selvom det nye system naturligvis åbner for en række åbenlyse muligheder og fordele i henhold til at informere og servicere passagerne i bussen, byder indførslen også på en række udfordringer af såvel teknisk som organisatorisk karakter. Lars Thomsen vil præsentere nogle af de overvejelser, der har været i forbindelse med indførslen af det nye system samt diskutere nogle af de muligheder systemet åbner for i fremtiden.
Lars Elgaard Thomsen er uddannet landinspektør og er i dag ansat som funktionsleder for IT&Projekter hos Nordjyllands Trafikselskab. Afdelingen arbejder bl.a. med implenteringen af det nye landsdækkende Rejsekort, intelligente busser, Rejseplanen og andre programmer til håndtering af den kollektive trafik.
|
| |
Martin Brynskov, adjunkt og ph.d., Center for Digital Urban Living, Aarhus Universitet
Oplæg: Mobile medier og smart cities
|
| |
Peder Esben Bilde, direktør, Helene Elsass Center
Oplæg: Move It To Improve It (MiTii) - Virtuel læring og træning
DIN HJERNE BLIVER SMARTERE JO MERE DU BRUGER DEN Man ved i dag, at enhver form for ny erfaring efterlader hjernens neurale netværk mere effektive. Skal læring og træning have en blivende positiv effekt, må disse fire punkter følges:
1. Træningen skal være intensiv (min. 30 min. dagligt). 2. Træningen skal være multi-modal og udnytte, at forskellige sansesystemer har stor betydning for både den kognitive og motoriske funktion. 3. Træningen skal fokusere på personens motorik og kognitive funktion som en helhed 4. Træningen skal foregå med fuld aktiv selvmedvirken.
I det omfang læring og træning organiseres efter disse principper, sikres en optimal adaptation af de neurale netværk i centralnervesystemet– specielt i forhold til hastighed og præcision af den trænede kognition og motorik
Move it To improve it – i daglig tale: MiTii MiTii er et trænings og læringssystem, der fungerer over internettet. Alt, hvad der kræves hos brugerne af systemet, er et webkamera, en computer samt internetadgang.
|
| |
Jenny Holm Hviid, projektkoordinator, VisitNordjylland
Oplæg: Projektet Noorhjem - en skjult verden bag det Nordjylland som vi kender – en verden som er forbeholdt eventyrlystne børn på ferie med deres forældre! Idéen At skabe en innovativ, interaktiv skattejagt for børn, der med mobiltelefonen som nøgle fortæller historien om et andet og glemt Nordjylland. Det, man ser i virkeligheden, har sin egen rolle i Noorhjems utrolige verden. På forskellige steder spredt over Nordjylland kan spilleren via mobilen åbne en parallelverden med mytiske figurer, utrolige begivenheder og hemmelige koder, hints, magi og farlige modstandere. Nordjylland er spillepladen og børnene spillerne, som selv vælger hvor, hvornår og hvor meget de vil spille.
Målet At skabe en ny og anderledes oplevelse for børnene – og deres forældre – af Nordjylland med udgangspunkt i eksisterende oplevelser. At tiltrække børnefamilier til Nordjylland ved at inspirere dem til nye unikke fælles oplevelser. At få dem til at bevæge sig mere rundt i landet på ferien, besøge flere steder og se mere af Nordjylland.
Spillet er på børnenes præmisser – børnene er heltene - med forældrene som væbnere. Børnene er drivkraften – og tager familien med på besøg i Noorhjems fantastiske univers. Noorhjems opgaver kan løses af børnene alene, men kræver de voksnes hjælp til at transportere børnene mellem spillets opgaver. Spil & struktur Mobiltelefonen er nøglen til Noorhjems magiske univers. Gennem sms og IVR har spilleren, i form af mobilen, sit personlige ”joystick”, der bringer ham gennem Noorhjems udfordringer. Spillet bygger på en fortløbende fantasy fortælling, der er inspireret af Nordjyllands natur, historie og kultur. Spillet har ikke til formål at formidle faktuel historisk, botanisk eller kulturel viden, men faktiske figurer eller historier kan indgå i Noorhjems univers. |
| |
Camilla Banja, Executive Director, Commute Media - Gratis Danmark A/S
Oplæg: Infotainment og integration af fremtidens medier
Camilla Banja er grundlægger af NoPayNet og Gratis Danmark projektet. Hun har de seneste 8 år arbejdet med at udbrede Gratis internet og infotainment i offentligt rum baseret på en forretningsmodel, der optimerer værdien for brugere, indholdsleverandører og lokationer.
NoPayNet og Gratis Danmark er for kort tid siden blevet samlet under navnet Commute Media, som fremover vil være leverandør af mediet. Et medie der samler gratis internetadgang og infotainmentskærme med trafikinformationer, nyheder, geografisk relaterede informationer og reklamer som indhold.
Camilla Banja vil fortælle om sine erfaringer fra både Regionstog, S-tog, Arriva tog og Arriva bus, der i dag har over 120 mio årlige påstigninger, samt give sit bud på, hvordan fremtidens infotainment ser ud.
|
| |
Henrik Eriksen, Adibus
Oplæg: Infotainment løsninger - erfaringer og muligheder
Henrik Eriksen grundlagde i 2006 virksomheden Adibus, som beskæftiger sig med implementering af infotainment løsninger til busser og tog. Adibus driver også portalen bookascreen.dk, som sælger reklameplads på en lang række digitale medier bl.a. biografer, busser, butikscentre, sportsarenaer mv.
Henrik Eriksen vil med udgangspunkt i X-bus nettet, som blev implementeret i 2009, fortælle om sine erfaringer med at skabe reklamefinansierede internet og infotainment løsninger, herunder hvorledes man skaber en interessant løsning for passagererne indeholdende underholdning, nyheder, trafikinformationer, og GPS positioneret information.
|
| |
Søren Vasø Hansen, Creative director og partner, Form Agenda
Oplæg: Bliv borgmester i din lokale Netto - Fremtidsudsigter for sociale medier
Fordraget vil handle om fremtidsudsigter i forhold til sociale medier og måden vi tager dem med os. En af de ting som er hotte i USA lige nu er location based services (LBS) og måden som vi kommer til at bruge geotagging på i fremtiden. Loyalitetsmarkedsføring kan løftes til et helt nyt niveau og samtidig får det sociale element et kraftigt boost med sociale medier som Gowalla og Foursquare. Der gives et bud på hvordan de sociale medier kan præge os i fremtiden og hvad udbyttet og konsekvenserne af det kan blive.
Søren Vasø Hansen er partner i Form Agenda som arbejder med branding igennem identitetsdesign og kampagner. Som Creative director sidder Søren med ansvaret for at planlægge og udføre kampagner og forbedre brands igennem en række forskellige markedsføringsplatforme, herunder sociale medier.
|
| |
Thomas Overholt Hansen, Kommunikationsmedarbejder, Nordjyllands Trafikselskab
Oplæg: Mobil-billet til bussen - Så let at selv farmor kan være med!
I november 2009 indførte Nordjyllands Trafikselskab muligheden for at købe busbilletten over mobilen. I oplægget vil jeg give et indblik i det bagvedliggende system og de muligheder det åbner for. Blandt andet har mobil-billetten medført, at vi hos NT let og hurtigt kan skabe og distribuere særbilletter til bustrafikken i Nordjylland. Billetter som erfaringerne faktisk har vist kan og bliver brugt af passagerer i alle aldre. Digitale billetter er fremtiden, hvilket de seneste måneder har vist.
Thomas Overholt Hansen er uddannet cand. mag. i kommunikation, og er i dag ansat som kommunikationsmedarbejder hos Nordjyllands Trafikselskab. Hos NT arbejder han dagligt med at optimere kommunikationsprocesser og gøre viden om den kollektiv trafik spiselig og let tilgængelig for en informationsmættet offentligheden.
|
| |
Jonas Friisberg Nielsen, Kommunikationsrådgiver, Bysted A/S
Oplæg: Søfortet Trekroner som oplevelsescenter
Københavns 150 år gamle Befæstning skal vækkes til live og gøres til en attraktion for borgere og turister. Første spadestik sker, når det gamle søfort Trekroner i Københavns Havn skal gøres til et attraktivt oplevelsescenter. Et partnerskab bestående af Kulturarvsstyrelsen, Realdania og Skov- og Naturstyrelsen har sat sig for at puste nyt liv i det ofte oversete befæstningsanlæg.
Militærhistorie, kulturhistorie og spændende indgange til Københavns byudvikling, sundhed og natur er alle temaer skal alle flettes ind i formidlingen af Trekroners mangfoldige historie. Oplægget vil handle om, hvordan bl.a. mobil teknologi, digitale medier og synergien til analoge medier bringes i spil for at skabe en sammenhængende formidling over for en mangfoldig målgruppe.
Jonas er kommunikationsrådgiver og cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC. Herudover har han læst sociologi og statsvidenskab på Helsinki Universitet.
Jonas rådgiver især inden for strategisk kommunikation og digital kommunikation, og han er en passioneret fortaler for, hvordan virksomheder og organisationer kan udnytte de nye digitale muligheder til at indgå i varige og tillidsfulde relationer til deres målgrupper.
Jonas har udviklet strategier, koncepter og konkrete løsninger – digitalt og offline – for en lang række af Bysteds kunder, herunder Social- og Sundhedsskolen Fyn, Alzheimerforeningen, Undervisningsministeriet og Center for Boligsocial Udvikling.
|
| |
Jacob Knudsen, Inspektør, Vejle Museum
Oplæg: Aktiv kulturhistorisk formidling med mobiltelefon og web 2.0
Kan man selv udvikle formidlingskoncepter til mobiltelefoner? Tager det lang tid? Er det dyrt? Mobiltelefoner og web 2.0 er et vigtigt område for Vejle Museum. Vores publikum er brugere af disse medier – og så giver det mulighed for lave billige, smarte og let opdaterbare løsninger selv.
Et nyt eksempel er et spil om Vejles historie med sprogcenterkursister som målgruppe. Byrummet er ”spilpladen”, mobilen og tjenester som Google Maps, Flickr og YouTube er styringsværktøjer - og deltagernes kreativitet er drivkraften i en udfordrende og Dan Brown’sk leg med byens historie.
Men udviklingen går stærkt – og hvordan vil spillet se ud hvis vi startede forfra i dag? Foredraget ser på ovennævnte spil og nogle nye muligheder, der er kommet allerede inden spillet er færdigt.
Jacob Knudsen, inspektør ved Vejle Museum, arbejder med udviklingen af nye formidlingsformer, der bl.a. gør brug af teatrets virkemidler og den dramatiske fortællings dramaturgiske og pædagogiske potentialer.
|
| |
KEYNOTE SPEAKER
Dan Bælum, Salgsdirektør, offentlige virksomheder, Microsoft Danmark
Oplæg: Microsofts fremtidsvision for sundhedssektoren
Digitaliseringen af den offentlige sektor frigør tid og ressourcer. Det kommer borgeren til gode.
Der er talrige fordele ved at digitalisere den offentlige sektor i form af besparelser, effektiviseringer og forbedret service. IT skaber mere tid til borgeren – eller populært sagt flere varme hænder. Det er derfor særligt positivt, at den offentlige sektor i Danmark er blandt verdens mest digitaliserede, hvilket flere internationale undersøgelser fra blandt andet OECD og EU bekræfter. IT branchen og ikke mindst Microsoft kører et tæt parløb med det offentlige Danmark omkring digitaliseringen. Det handler blandt andet om den måde, IT bruges til at understøtte velfærdssamfundet. Det gælder alt fra lige fra den lokale borgerservice over virksomheders momsindberetning til hjemmehjælperens planlægning af arbejdsdagen.
For mere end et årti har Microsoft støt øget sine investeringer i sundhed med fokus på de udfordringer sektoren har på verdensplan. Sammen med vores partnere, har vi en vision om at forbedre sundheden i verden gennem software innovation. Varme hænder og uddannede læger og sygeplejersker er mangelvarer i den offentlige sundhedssektor, men med skræddersyede it-løsninger anvendes ressourcerne bedst til gavn for patienter, ansatte og ledelse. Hvordan imødegår man en stadig ældre befolknings forventning til behandling og korte ventetider, når avancerede – og kostbare – behandlingsmetoder sætter sundhedssektoren under pres? Informationsteknologien giver en del af svaret, Microsoft vil således i samarbejde med en af vores partnere, CSC Scandihealth, give et bud på, hvordan IT-branchen kan imødegå sundhedssektorens skiftende behov nu og i fremtiden.
|
| |
KEYNOTE SPEAKER
Ole Vilster, Nokia
Oplæg: ”i4innovation process” - forbrugerbaseret innovation
Selv markedsledere har nogle gange brug for at genopfinde sig selv. Verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, har nu påbegyndt en kulturforandringsproces fra hovedsagligt at fokusere på teknologibaseret innovation til at anvende mere forbrugerbaseret innovation. Ole Vilster vil i denne sammenhæng afsløre Nokias interne træningsprogram ”i4innovation process”. Ved at introducere hands-on redskaber og et nyt ’sprog’ til at håndtere forbrugerbaseret innovation, skal træningsprogrammet ændre virksomheden hidtidige tankebaner. |
| |
Klaus Paulsen, CEO Creative Director, Ennovator Unlimited Experience Agency
Oplæg: PODWALK 2.0
I forlængelse af sidste års introduktion til PodWalk pilotprojektet med personlige lokalguider til folks mobiltelefoner, tager vi i år skridtet videre. Vi gennemgår både de erfaringer, vi har gjort os, og de ønsker vi er blevet mødt med, når vi har præsenteret konceptet flere forskellige steder rundt i landet. Og endelig kommer vi naturligvis rundt omkring nogle af de nye muligheder, PodWalk 2.0 rummer for at tilføre gæsternes oplevelse lidt ekstra. Hvis vi når det, vil vi måske endda tage et kig ind i de muligheder, fremtiden rummer - en forsmag på PodWalk 3.0?
Klaus Paulsen er stifter af Ennovator Experience, som forener tankegangen bag markedsføring og oplevelsesdesign for at skabe spændende steder. Ofte gennem kreativ brug af digital og mobil teknologi. Ud over sit virke som Ennovator, er han tilknyttet Danmarks største digitale bureau som creative director, og skriver løbende artikler til blandt andet Vagabonds First Mover magasin om nye muligheder for markedsføring indenfor rejsebranchen.
|
| |
Finn Normann, Management Konsulent
Oplæg: Mobiltelefonen som betalingsmiddel
Hvordan kan mobiltelefonen anvendes som betalingsmiddel? Busbilletter kan købes med en SMS. Snart kommer Rejsekortet som smartcard, men kan dette afløses af vores mobiltelefon med Near-Field-Communication, og hvordan får vi dette indført? Hvad kommer den voldsomme vækst af smartphones med adgang til internettet til at betyde, og hvordan kan vi forberede vores forretning til denne udvikling?
Finn er uddannet civil-ingeniør i datateknik i 1997. Efterfølgende har han arbejdet i flere år som konsulent og projektleder inden for software udvikling. Han har haft ansvar som leder og beskæftiget sig med patentering og EU projekter i internationalt samarbejde med flere virksomheder og universiteter. Han har desuden været medejer og medstifter af egen virksomhed indtil 2004. Herefter har han haft ansvar for arbejdsprocess-forberinger i en international virksomhed.
|
| |
Lars Nøhr, Områdechef v. Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg kommune
Oplæg: Fremtidens Plejehjem
Projektet ”Fremtidens Plejehjem - Trivsel og Teknologi” ser ind i fremtiden og sikrer, at vi også fremover er optimalt gearet til at tilbyde den bedst mulige service til ældre plejekrævende borgere. Dette gøres ved at skabe spændende boliger og en fremtidsorienteret arbejdsplads hvor rutineprægede ressourcer frigøres, dels for at ressourcerne i større grad anvendes til trivselsfremmende opgaver, dels for at sikre tilstrækkelig personalerekruttering.
Et af de bærende elementer i arbejdet med Fremtidens Plejehjem er, at bringe ”livet” ind på plejehjemmet og skabe et sted og en atmosfære, hvor teknologien medvirker til, at understøtte omsorgen for beboerne. Et plejehjem der har fokus på stimulering af beboernes sanser, dufte, syn, samvær, lyd, smag m.v. som kan medvirke til, at fastholde eller forbedre beboernes livskvalitet. Projektet sigter mod højest mulige teknologiske niveau – ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at nå målet.
|
| |
Rasmus Johnsen, konsulent og leder af indsatsområdet Sport og It for ACTIVE institute.
Oplæg: Sportcasting 2.0 Nye medier giver procenten af indhold stadig billigere produktionsmetoder og adgang til et globalt publikum. Det betyder, at afsender er ikke længere de få med uddannelsen, det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet, men hvem som helst med en forbindelse til internettet. Det giver nye muligheder for de (sports)begivenheder, som har svært ved at nå mainstream medier. Siden 2008 har ACTIVE institute arbejdet med at skabe fokus på nye medier i en web 2.0 kontekst som en mulighed for at kommunikere og eksponere nichesportsbegivenheder. Oplægget omhandler trends og tendenser set fra den synsvinkel understøttet af konkrete eksempler med udgangspunkt i tidligere og kommende projekter. Rasmus Johnsen har det overordnede ansvar for arbejdet med indsatsområdet Sport og it på ACTIVE institute og brænder for internettet forstået som en platform, hvor mennesker kommunikerer og organiserer sig på basis af systemer, som er designet til at understøtte og profittere af kollektiv intelligens og talent (i real time). ACTIVE institute skal løfte dansk viden om sport og fysisk aktivitet forstået som et forsknings- og forretningsmæssigt potentiale op på et internationalt anerkendt niveau. Vores opgave er at skabe innovation. Det gør vi ved at samle virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og forskning om konkrete projekter. Vi fungerer vi som rådgivere og katalysator for samarbejde og videndeling.
|
| |
Niels Rygaard, Aalborg Kommune & Thomas Scott Jensen, Commercial Program Manager, GateHouse A/S
Oplæg: Tracking af tjenestebiler i ældreområdet
Oplægget er baseret på et pilotprojekt, medarbejderbackup, som Aalborg Kommune og GateHouse er ved at stable på benene.
Aalborg Kommune, ved Niels Rygaard, starter ud med at fortælle om Aalborg Kommunes ide med at gå ind i projektet og hvordan viden om tjenestebilernes position tænkes at give en merværdi og hjælpe personalet, på vagtcentralen og i bilerne, med at give borgerne en bedre service.
GateHouse, ved Thomas Scott Jensen, fortæller efterfølgende om GateHouses ide med at gå ind i projektet, hvad er det vi kan byde ind med, og løsning fra den lidt mere tekniske side.
Thomas S. Jensen er uddannet civil ingeniør fra Aalborg Universitet årgang ´97. Kom til GateHouse dec. 2004, og har der arbejdet med maritime tracking løsninger, som projektleder og forretningsudvikler. Sidder i dag i salgsafdelingen og har deltaget i GateHouses arbejde i at flytte de maritime tracking løsninger på land, og arbejder i dag med bla. flådestyrings systemer, ITS Platform Nordjylland, medarbejderbackup.
|
| |
Søren Smed, Aalborg Universitet / ApEx - projektkoordinator på MoOz
Oplæg: MoOZ-projektet – Mobile Oplevelseszoner
Formålet med MoOZ projektet(Mobile OplevelsesZoner) er at udvikle nye koncepter og digitalt indhold til mobiltelefonen samt at opsamle og udvikle viden herom. Dette sker bl.a. ved at afprøve og undersøge, hvordan brugerne anvender de mobile tjenester og det digitale indhold, der udvikles og implementeres i projektforløbet. På baggrund af disse erfaringer og observationer generaliseres viden indsamlet i projektet, således at den kan blive anvendelig for fremtidens udvikling af mobile tjenester. Medvirkende i projektet er de fem store nordjyske attraktioner Fårup Sommerland, Aalborg Zoo, Tivoli Karolinelund, Skallerup Klit Feriecenter og Nordsøen Oceanarium, som der løbende i projektet udvikles mobile løsninger og applikationer til. Herudover deltager Nordjyske Medier i projektet, som ApEx er projektleder for. Oplægget vil redegøre for status på MoOZ projektet og vil fremlægge et par centrale erfaringer og resultater fra processen hidtil. Hvordan afdækker man ønsker og behov for mobile medier?, hvilke specifikke udfordringer står attraktionerne overfor?, hvilke mobile løsninger er de interesserede i?, er nogen af de spørgsmål, der vil blive vendt i oplægget
Søren Smed er ansat som konsulent (fuldmægtig) på ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi, hvor han de seneste fire et halv år har arbejdet med forskellige projekter, der arbejder med udvikling, formidling, netværksdannelse mv. inden for oplevelsesøkonomien. Han er pt. koordinator for MoOZ projektet og ApEx-i-MagiNation projektet, som arbejder med oplevelsesbaseret innovation og forretningsudvikling.
|
| |
Morten Lund, Aalborg Universitet
Oplæg: Animationer på den mobile brugergrænseflade
Morten Lund har 10 års erfaring som User Interface designer og Product manager i mobil industrien. Morten har således designet brugergrænsefladen og konceptudviklet til mere end 30 forskellige mobile applikationer. Dette arbejde medførte også udviklingen af et dokumentations-fomat for brugergrænseflader, som går godt i spænd med objektorienterede sw-modeller og samtidig giver designere mulighed for uafhængigt af hinanden at manipulere de forskellige komponenter i brugergrænsefladen. Parallelt med sit arbejde har Morten de sidste 4 år undervist og fungeret som vejleder på Aalborg Universitet. Disse aktiviteter har ført til Mortens nuværende ansættelse som PhD studerende på et projekt der undersøger værdien af animation i interaktions-design.
Mortens præsentation vil tage udgangspunkt i hans PhD projekt og give eksempler på hvorledes animation påvirker oplevelsen og anvendeligheden af en brugergrænseflade, men også hvilke tendenser for fremtidens brugergrænseflader, der lægges op til, med integrationen af animation.
PhD projektet er et samarbejde mellem Animationskolen i Viborg, Bang & Olufsen, Nokia, Innovationsnetværket AnimationHub og Aalborg Universitet.
|
| |
Michael H. J. Petersen, Creative Director - Ncouraged Daniel J. Kold, Technical Director - Ncouraged
Oplæg: Sociale mobile spil
Et indblik i hvordan de nyeste mobile teknologier kan udnyttes til at skabe spændende og anderledes oplevelser for brugerne, og hvordan man kan inkorporere dette i forlystelsesparker, museer, turistattraktioner, kulturelle events osv.
Firmaet Ncouraged har det sidste års tid arbejdet på en softwareplatform til udvikling af sociale mobilspil. Disse mobilspil er næste generation af interaktiv brugerindragelse og er skabt til at udfylde et tomrum i et marked som kræver nye tiltag og anderledes oplevelser på mobiltelefonen. Der vil være en kort gennemgang af produktet og de muligheder som det giver den enkelte aftager, bl.a. styring af kundestrøm, lokationsstyret markedsføring og direkte kommunikation mellem virksomhed og kunde.
Michael H. J. Petersen er medstifter og Creative Director i det nystartede Aalborgensiske softwarefirma Ncouraged. Han er uddannet Cand.IT i softwarekonstruktion /m. specialisering i spil- og engineprogrammering, og har med sin Bachelor i Informatik fokus på brugeroplevelser og design.
Daniel J. Kold er medstifter og Technical Director i Ncouraged. Daniel er uddannet Cand.Scient i Datalogi /m. specialisering i spil- og engineprogrammering, og med sin Bachelor som Softwareingeniør står Daniel for programmering og det tekniske setup.
|
| |
Jens Peder Kristensen, Management konsulent og Direktør for KeyResearch
Oplæg: Vejdirektoratets nye mobilapplikation
Vejdirektoratet har et ønske om at bringe trafikinformation ud til flest mulige bilister både før de påbegynder bilturen og under bilturen. Efterhånden som smartphones bliver mere udbredt er det vigtigt, at trafikinformation også kommer ud på denne platform. Det er dog en udfordring, at Vejdirektoratet ikke ønsker at friste bilisten til at kigge på skærmen eller anvende mobiltelefonen under turen. Derfor er simple løsninger som SMS fravalgt. En smartphone med GPS eller anden form for positionering kan indsamle trafikinformation i nærheden af bilisten. Med den løsning som vil det være muligt for bilisten at lade telefonen sidde passivt i en holder og blot afventer, at han under køreturen kommer i nærheden af en trafikmelding. Når han nærmer sig en trafikmelding vil den automatisk blive læst op. Ud over denne funktion indeholder mobiltelefonen også et kort, hvor brugeren kan vælge at vise praktisk talt alle de typer af trafikrelaterede meldinger, som Vejdirektoratet er i besiddelse af. Oplægget vil præsentere de overvejelser som Vejdirektoratet har gjort sig i forbindelse med løsningen. Oplægsholder Jens Peder Kristensen, KeyResearch, har været konsulent for Vejdirektoratet i hele forløbet.
Jens Peder Kristensen er direktør i KeyResearch, et lille management konsulentfirma som har specialiseret sig i rådgivning om identifikation, kravspecificering, indkøb og implementering af løsninger inden for transport og turisme området. KeyResearch arbejder primært med rådgivning inden for løsninger som involverer avanceret IT teknologi såsom talegenkendelse, GPS, GIS mv. og gerne flere af disse teknologier i kombination. |
| |
Knud Erik Hilding-Hamann, Sektionsleder og chefkonsulent, Analyse og Erhvervsfremme - Teknologisk Institut
Oplæg: Erfaringer og muligheder indenfor trådløse sundhedsløsninger
Oplægget vil handle om de erfaringer der er gjort i ind og udland indenfor trådløse sundhedsløsninger. Det drejer sig om informationsservices til kronikere; kommunikationer mellem læger i ambulancer og speciallæger på sygehusene; mobil adgang til viden og patientinformationer for sundhedspersonalet, RFID tags til sikring af korrekt medicinering og til logistisk styring af medico-teknisk udstyr, osv. Endelig vil oplægget adressere de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer, hvor trådløse løsninger kunne være en del af problemløsningen samt de muligheder der ligger i fremtidens mobile teknologier. |
| |
Mette Bom, Kulturarvsstyrelsen
Oplæg: 1001 fortællinger om Danmark – oplev og skriv din egen danmarksfortælling
Den 5. maj 2010 lancerer Kulturarvsstyrelsen et stort socialt website ”1001-fortællinger om Danmark”. Websitet fortæller væsentlige træk af Danmarks historie gennem fortællinger om 1001 udvalgte steder i landet. Det er projektets ambition at give danmarkshistorien mange stemmer og vinkler, og fortællingerne spænder derfor vidt; fra kongeslotte til sindssygeanstalter, fra gravhøje til motorvejsbroer. Sitet er brugerinddragende og alle kan deltage i dialogen om hvilke steder, der betyder noget og hvorfor. Man kan kommentere på de 1001 fortællinger, selv sætte nye prikker på kortet, skrive i stedernes ”gæstebøger”, uploade billeder, video etc. Websitet kan tilgås mobilt, og via gps og mobile applikationer kan man udforske de 1001 steder undervejs, ligegyldigt om man er på cykeltur på Bornholm, på byvandring i Århus, eller i Nordsjælland og se på stålindustri.
Konsulent for nye medier i Kulturarvsstyrelsen, Mette Bom vil fortælle om sitet’s brugerinddragende og oplevelsesorienterede muligheder og om de erfaringer Kulturarvsstyrelsen har gjort sig gennem hele processen. Mette Bom har over 12 års erfaring med digitale medier og som webredaktør for både offentlige og private virksomheder. |
| |
Preben Holst Mogensen, @aGlance
Oplæg: Overview@aGlance – beredskab og overblik på Skanderborg Festivalen
En række tekniske, mobile som stationære, løsninger kan hjælpe med at skabe et fælles overblik for beredskabet under større events, både ifm indsamling og præsentation af forskellige informationsstrømme centralt som decentralt vha mobile enheder. Når disse løsninger eksempelvis består af kameraer bliver overblik ofte oversat til overvågning. Men, når løsningerne bruges med henblik på at skabe et fælles overblik for beredskabets forskellige aktører, viser erfaringer fra @aGlance projektet, at overvågning bliver mindre interessant, og at overblik kan hjælpe til med at højne sikkerheden for alle deltagere. @aGlance har siden 2008 arbejdet med anvendelsen af nye teknologier i samarbejde med Skanderborg Festivalen, der lægger skovbund til 50.000 musikentusiasters festival. Dele af teknologierne er allerede taget i brug. |
| |
Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen
Oplæg COP15 og Copenhagen Fashion Week on your mobile.
Ole Kjær Mansfeldt arbejder med udviklingsprojekter indenfor analyse, strategi og innovation i Wonderful Copenhagen. Ole har som projektleder på ”Events og mobile medier” været ankermand på brugerdreven udvikling af mobile services til Klimatopmødet COP15 i december 2009, ligesom der arbejdes på færdiggørelsen af mobile services til Copenhagen Fashion Week i august 2009. Ole Kjær Mansfeldt vil fortælle om udviklingen af mobile services til to af Danmarks største events og vil i den forbindelse løfte sløret for de vigtigste ”do’s” og ”don’t’s”. I oplægget vil Ole fortælle om udviklingen og den konkrete brug af de mobile services og komme med en række anbefalinger for andre, der vil arbejde eller allerede arbejder med udviklingen af mobile services. |
| |
Thomas Bjørner, Lektor, Ph.d., AAU
Oplæg "Hej, jeg er i bussen nu" - om mobilsamtaler i bybussen
Thomas Bjørnes forskningsområde er indenfor medieteknologier i dens brugs- og hverdagslivskontekst ud fra et mediesociologisk perspektiv. Herunder har han særligt beskæftiget sig med den sociale betydning og kommunikationssituationen i forbindelse med et interaktivt tv-forbrug og mobile samtaler i det offentlige rum.
Det kan være svært at undgå at skulle høre på andre menneskers mere eller mindre private telefonsamtaler i det offentlige rum. Man er ufrivilligt kommet med på en lytter. Med mobiltelefonens fremkomst er det blevet muligt at tale, hvor som helst og når som helst. De mobile telefonsamtaler sker i nuet, mens man cykler, handler ind eller kører i bussen.Herhjemme har der i 2008 og 2009 været en større debat omkring mobile samtaler i bussen. Flere busselskaber overvejer således forsøg med stillezoner i bussen samt kampagner, der skal skabe et bedre og mere hensynsfuldt forhold mellem passagererne. Hele debatten medførte blandt andet et regionalt politisk forslag om at forbyde mobilsamtaler i bussen i Region Midtjylland, så buspassagererne skulle slippe for at lytte til ”deres medrejsendes intime betroelser og skænderier”. Spørgsmålet er dog, om det er intime detaljer og skænderier, man primært bruger mobiltelefonen til i bussen, og dernæst hvad de øvrige buspassagerer faktisk mener om mobiltelefonsamtaler i bussen. Jeg vil således igennem mit oplæg besvarer disse to spørgsmål: 1. Hvordan kan man forstå og kategorisere de typiske mobiltelefonsamtaler, som forekommer i bussen, og under hvilken kommunikationssituation er samtalen foretaget? 2. I hvilken udtrækning oplever passagererne mobilsamtaler i bussen som et problem? |
| |
Alice Morsbøl, Kontorchef - Kronikerenheden Nordjylland
Oplæg Sammenhængende patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, - hvad er det og kan det understøttes af teknologi?
Der arbejdes med at etablere sammenhængede og styrkede patientforløb, så mennesker kan blive rustet til at mestre en et liv med en kronisk sygdom. - Hvad menes der i grunden med det?? - der tales om en mestringsstrategi, så sygdommen ikke bliver en barriere for at deltage i de aktiviteter, livet i øvrigt måtte byde på. Samtidig tales om at skabe sammenhæng i et patientforløb, der ofte har livslang varighed. - Der gives bud på funktionaliteter, der kan understøtte det og som samtidig har øje for at værne og forbedre den samlede livskvalitet.
Alice Morsbøl er leder af Kronikerenheden Nordjylland, der er en strategisk-administrativ funktion, som koordinerer, monitorerer, udvikler og kvalitetssikrer indsatsen for mennesker med kroniks sygdom i samarbedet mellem almen praksis, sygehuse og kommuner i Nordjylland. |
| |
Uffe Koch, Director & Partner - Huge Lawn Software
Oplæg iPhone (og iPad) Apps, eksempler og muligheder
Huge Lawn Software er et udviklingshus med fokus på udvikling til iPhone. Vores særlige kompetence er design og udvikling af applikationer i samarbejde med reklamebureauer, medieleverandører og andre visionære virksomheder.
Bag virksomheden står Uffe Koch, der gennem en årrække har arbejdet med mobile platforme hos blandt andet Motorola. Siden lanceringen af iPhone 3G og App Store har Uffe specialiseret sig inden for denne fremadstormende platform.
I dag samarbejder Hugh Lawn Software med både teleudbydere og medievirksomheder om en række konkrete projekter og er desuden i direkte dialog med Apple. Uffe vil præsentere en række eksempler på trends og muligheder inden for iPhone og iPad Apps.
|
|
Tirsdag, maj 18 2010
Årets temaer og sessioner
Turisme og mobile medier -Brug af medier på turen -Mobile oplevelser ved større events -Local Search - Find en pizza eller et turistbureau via din mobiltelefon -Paneldiskussion: Mobile muligheder og komplikationer i fremtidens turisme
Oplevelser og mobile medier -Mobilen på museum -Paneldiskussion: Mobile sociale medier – den næste generation -Mobilen på attraktioner -De mobile brugere
Trafikinformation og mobile medier -Application stores for trafikanter -Infotainment -Paneldiskussion: Mobile medier til fremtidens trafikanter -Nye billettyper og betaling via mobilen
Nyhed i 2010: Social/sundhed og mobile medier -Sundhed og velfærd on-the-move
-Konkrete cases – erfaringer med mobile medier
-Paneldiskussion: Microsofts fremtidsvisioner for sundhedssektoren
-Mobile medier i fremtidens sundhedssektor
|
|